Barndom

http://www.youtube.com/watch?v=WrKrbgGFpcA <— hvis det ikke vækker minder…

Jeg ønsker mig bare en skraldespand.

Jeg har ryddet op på mit værelse og lidt i mit liv. Jeg læser og ser film om pædagogik og om at have hjertet med sig og jeg glæder mig til at komme i praktik om kun lidt over en uge.
Jeg skal ud blandt større børn end jeg ellers har arbejdet med. De fleste med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg der er opvokset på landet og gik på en skole, hvor der kun var én med en anden hudfarve end os andre.
Nu skal jeg ud i Hovedstadens hårde kvarterer og være en rollemodel - og måske en autoritet(?) - overfor børn der er opvokset i en helt anden kultur end jeg selv.
Jeg kommer fra kernefamilie, villakvarter, sparke-til-dåse på sportspladsen foran forsamlingshuset.
Jeg kender ikke deres baggrund endnu, men den er helt sikkert på mange områder anderledes end min.
Spændende, udfordrende.

Vi har også ryddet op i lejligheden. Her er mere plads, nemmere at gøre rent.
Jeg overvejer at leje en vaskemaskine.
Jeg er ved at blive voksen eller noget.

Min barndom var romantisk, idyllisk. Stråtækt. Skovture, blomstermarker, skøjtesøer. Sol og sne og uvidenhed.
Gad vide om nogen børn lever ligesådan i dag. Jeg håber heller ikke de lægger mærke til alle alvorlighederne omkring dem før de bliver meget ældre. Men det kan næsten ikke undgås i byen. Med politi og ambulancer og bander.
Jeg selv kan hvert fald ikke undgå at se det. Det er som om der er blå blink over det hele for tiden.
Der er koldt udenfor.

© Karolines blog