Kikser

I går skulle jeg fylde luft i min nye cykel. Det kunne jeg ikke finde ud af, og pludselig fløj ventilen af og futtede hen over vejen. Så gik jeg ind til cykelhandleren for at købe en ny ventil-dims, men jeg grinede så meget, at han ikke forstod hvad jeg sagde. Lidt efter lykkedes det ham at forstå mig og så fik jeg en ny ventil og et hjul med luft i.
Så tog jeg i Netto. Og da jeg kom ud, var min cykel flad igen. Så måtte jeg gå tilbage til min cykelhandler med et lidt kikset “høhø, nu er jeg her igen”-smil på fjæset og en bemærkning om at jeg da vist ikke var så god til at fylde luft i cykeldæk. Min cykelhandler så ikke ud, som om han syntes jeg var sjov, men opdagede heldigvis at det var ham, der havde begået en fejl ved at sælge mig en forkert ventil – og jeg fik gratis luft i mine dæk alligevel.
Jeg var også lige ved at miste troen på mine evner… det skulle jo nok kunne lade sig gøre, det der med luft i dæk.

Og så var jeg i Lidl. Der købte jeg tre pakker chokoladekiks (jeg havde ellers forinden sunget sangen “i dag må jeg ikke købe chokoladekiks i Lidl” meget højt) fordi de var på tilbud – super billigt! 3 for 20,-
Da jeg så havde købt dem, opdagede jeg at de kostede 6,66,- pr styk.
… så havde jeg vist ikke behøvet at købe så mange…

I går i bussen hjem hørte jeg om endnu en sag, hvor politiet havde smadret en demonstrant/tilfældigt forbipasserende så voldsomt, at personen havde mistet livet. Den pågældende panser var selvfølgelig ikke blevet dømt, for politiet gør aldrig noget forkert. Det er ret kikset at leve i en “retsstat” der kun beskytter de stærkeste i samfundet og deres interesser.
Og med “kikset” mener jeg totalt perverst og demokrati-undergravende.