Politi

Jeg fatter bare ikke den måde politiet prioriterer deres kræfter på.

Jeg var til fredelig demonstration, “Luk Lejren” i weekenden. Der står bedsteforælre, børnefamilier og unge antiracister sammen og demonstrerer, mens mindre grupper prøver at klippe hegnet over. De kan jo for fanden sætte hegnet sammen igen efter demoen. Det er jo ikke som om at vi lukker alle verdens flygtninge ud i Danmark ved at lave en enkelt aktion. Som jeg ser det, er det mest af alt symbolsk. Det er for at vise folk er er flygtet fra krig og elenighed, at alle i Danmark ikke er nogle hjerteløse idioter, men at vi også er nogen der tænker på dem. Og et er for at få mediernes opmærksomhed og få dem til at fortælle om det der sker i vores ellers åh, så demokratiske land.

Der stod 60 pansere mod 40 aktivister. Og alligevel vælger de at fyre gas i hovedet på hele demoen. Jeg så en 3-årig på sin fars arm. Drengen tudede og var helt rød i hovedet, fordi han lige var blevet gasset af de mennesker staten har ansat til at passe på dens borgere.
Det at man gør oprør og kender til solidaritet og medfølelse betyder åbenbart, at man ikke er berettiget til at blive passet på af staten længere?

Jeg synes vores samfund er på vej et sted hen, hvor jeg slet ikke vil være med længere. Jeg er skide bekymret.

Hey pansere, tænker I nogensinde over hvad det er I gør? I gasser børn til en fredelig demo.

Og nu er de sgu også i gang ved Christiania. Jeg vil ikke udtale mig om de gadekampe der nu er gang i. Jeg vil bare lige sige at der ikke var nogen gadekampe før i morges, før de gik ind og selv fremprovokerede det.

Hvad er det, I frygter? Hvorfor er det I vil bruge så mange kræfter på at ødelægge de fristeder vi har opbygget?

Kan I ikke acceptere at vi er en gruppe mennesker, som vil noget andet end jer?

De store firmaer får lov til at bygge hvor de vil og de får lov til at overskride deres byggeplaner med flere kvadratkilometer, som fx sagen om Bilka i Horsens. Men et enkelt lille træhus i udkanten af Christiania, som bliver brugt som hjem og ikke til at tjene penge, det er katastrofalt og det skal bekæmpes med magt og gas og peberspray.

Politiet beskytter de forkerte. De bruger ikke deres tid på at opklare forbrydelser eller give bøder til dem der parkerer midt på Nørrebrogade selv nu, hvor den er “bilfri”.

De bruger al deres tid på at beskytte det samfund vi lever i nu; et samfund der er korrupt og hvor politikere tænker mere på at få flere stemmer tilnæste valg, end på egentlig at gøre noget.

Jeg er bekymret. Måske er det fordi jeg bliver mere og mere politisk bevist, men jeg tror faktisk i højere grad det er fordi det hele bliver værre år for år.

Tænker I nogensinde over hvad det er for værdier I kæmper for? I kæmper for et land for homoseksuelle bliver slået ned pga. deres seksualitet, I kæmper for et land som tror det hjælper asylansøgere ved at spærre dem inde og nægte dem skolegang og arbejde, I kæmper for et land der i løbet af de sidste otte år er blevet mere og mere højreorienteret: vi accepterer i højere graf nazisters frihed til at demonstrere, vi kalder det “ytringsfrihed” bevidst at provokere folk med en anden religion, vi er blevet mere og mere intolerante overfor folk der drømmer om og ønsker noget andet end det den store del af befolkningen gør.

Er det virkelig det, I vil bruge jeres liv på at forsvare? Vil I ikke hellere kæmpe imod undertrykkelse, for tolerance og for et land, der behandler sine asylansøgere ordentligt og giver dem en chance til, når nu de har været så forfulgt at e har været nødt til at opgive hele deres tidligere liv?

Sig nu op; et er kun et job!

Kunst

Mine forældre har været i København de sidste par dage, det har været rigtig hyggeligt.

I dag var vi på Louisiana. Det var ret spændende, men jeg synes ikke at Per Kirkeby er noget at råbe hurra for. Jeg vil gerne indrømme at jeg ikke er den store kunstkender, men for mig at se var det mest kunstneriske ved hans værker at mange af dem var så store. For det var jo bare klatter. Måske kan han slet ikke tegne? Jeg hørte folk sige ting som “for mig at se er det som kejserens nye klæder”, “ja, hvis man står her længe nok, kan man vel nok få et eller andet ud af at se på det” og som kommentar til et citat på væggen “altså der står jo en hel masse, men egentlig står der ikke noget” -og sådan ca. følte jeg det også.

Jeg er ikke så glad for kunst, især ikke af abstrate landskaber. Jeg kan godt lide kunst der er samfundskritisk og kunst der viser følelser som fx afmagt fordi vi lever i en ond verden, eller glæde fordi det lykkes folk at samle sig og have det godt på trods af alt muligt.

Jeg har for nyligt købt noget Kräuterblut, som er den der fantastiske urteeeksir med jern, de reklamerer for så tit. De siger også den er velsmagende, men det passer nu ikke. Til gengæld føler jeg mig friskere og gladere og som om jeg kan huske mere og har mere mod på at lære. Det kan også hænge sammen med at jeg er begyndt at tage mine andre vitaminer regelmæssigt igen, at jeg drikker mere te, at jeg er kommet i arbejde igen og at jeg forsøger at bevæge mig oftere… I hvert fald er jeg en stor tilhænger af placebo-effekt, hvis det kan gøre mig friskere og jeg vil fortsætte med mit kräuterblut, hvis jeg har råd. Det har jeg nok ikke.

Min økonomiske situation er trist, men jeg har søgt rådgivning for at få mit depositum tilbage hos min tidligere udlejer og jeg er ved godt mod. Om ikke andet er gratismad.com min redning.

Frode (vores kat) brækker sig ofte og er ikke så god til at ramme sin kattebakke, men ellers er jeg glad for at bo her, glad for Simon, mit arbejde, min politik, det nye ungdomshus og min situation i det hele taget. Hvornår har jeg sidst været det?