God dag

Elin har lavet peanutsovs. Det er fantastisk, men burde være dip. Det kan få alting til at smage ligesom peanutringe fra Fakta, som er min yndlingssnack.

Vi har fået lækre krydderurter i vores vindueskarm og vi har fjernet en masse ting fra mit værelse – her begynder at blive rigtig pænt!

I dag har jeg fundraiset og sat klistermærker op for vores nye kampagne – de kom i går fra trykken og alle materialer er så fine, så jeg nu tror på vores projekt. Der var nogle unge knægte fra ghetto-området der spurgte ind til kampagnen og de syntes det ød fint, men at jeg skulle skrive det i aviserne i stedet for at hænge klistermærker op. Jeg måtte forklare dem, at de etablerede medier ikke vil fremlægge vores side af sagen og det er derfor vi selv må gøre det.

Jeg kom også til at sende min cykel til reparation og manden kunne snakke. Så selvom jeg havde aftalt med mig selv at jeg kun ville bruge 200 kr. på at holde liv i den cykel blev det pludselig til 500 kr. på grund af lovkrav og sådan noget.
Simon kommer om lidt om spiser majs. Og så skal jeg til herlig korsang.

Og i morgen skal jeg ud og snakke med en vuggestue, hurra!

Tjek www.anima.dk/pelsfrimode og skriv under for dyrenes skyld!

Aha

Jeg har lige set aHa i fjernsynet. Jeg er nemlig hos mine forældre i Jylland. Peter Frødin og Hella Joof medvirkede. Det mindede mig om at jeg er harm.

Hella Joof er et fjols! Jeg har i mange år syntes at hun var enormt morsom, men jeg har mistet al respekt for hende efter hun begyndte at lave reklamer for Ase. Jeg synes ikke det er i orden at hun underminerer de rigtige fagforeninger, bare for at hun kan tjene lidt ekstra penge. De rigtige fagforeninger kæmper for at deres medlemmer kan få en ordentlig løn, ordentlige arbejdstider, feriepenge, barsel, osv. Ase og de andre gule fagforeninger og a-kasser kæmper ikke for en skid. De trækker medlemmer væk fra de rigtige a-kasser og fagforeninger og gør det derfor sværere for dem at få noget gennemført. Bare fordi Hella Joof er skuespiller og lever fedt, bør hun stadig have respekt fr almindelige mennesker. Hvis Hella Joof havde respekt for lønmodtagere, ville hun ikke medvirke i en reklame for noget, der forsøger at udhule hele vores velfærdssystem. Jeg opfordrer alle til at skrive til Hella Joof og fortælle hende at hun begår en stor fejltagelse og opfører sig som et fjols.

Udover det går det godt. Jeg har et rigtigt hjem nu og er blevet rask. Hyggeligt at være i Jylland sammen med Simon. Vi har spist lækker mad og min mor og jeg har plukket brombær, mmm.
Med arbejde går det desværre ikke helt så godt for tiden, men det kommer de forhåbentlig snart til igen.